# 10 - Historien om et særligt blik, ballade i Hviderusland, mere ballade i USA og meget mere om corona

 

Velkommen til vores lille jubilæum, nemlig nyhedsbrev nummer 10. På samme måde som med de foregående udgaver, så har det ikke været svært at fylde endnu et nyhedsbrev med stærke fotografiske projekter.

Selv om COVID-19 har ramt vores fotografiske miljø hårdt – ikke kun på økonomien, men også på rejseaktiviteten – så lader det ikke til at have lagt bånd på kreativiteten i det danske dokumentariske miljø.

Inden du scroller videre i dette nyhedsbrevs mange fine historier, så kommer her en lille opfordring: Kender du nogen, der kunne være interesseret i at holde sig opdateret på alt det, der sker i det danske fotomiljø, eller som vil høre stærke fotografiske fortællinger på lyd? Så fortæl dem endelig om Dansk Dokumentarisme.

Tak fordi du ser, læser og lytter med.


Sigrid Nygaard og Emil Ryge
Oktober, 2020


Podcast: Historien bag blikket

sarah juncker.jpg

I marts 2020 træder en mand ved navn Knud ind i receptionen på Dagbladet Information og spørger efter fotograf Sarah Juncker. Han er der, fordi han er på jagt efter en kopi af et helt specielt billede.

Normalt handler vores podcast primært om fotografer og deres virkelighed, men dette afsnit handler om den lange og dybt problematiske historie, som gemmer sig bag et blik, mange af os efterfølgende har set. Det handler også om, hvordan det opleves at befinde sig på den anden side af optikken. Hvordan føles det at bliver foreviget og efterfølgende eksponeret over hele landet – oven i købet midt i en meget sårbar situation?


Hvordan ved du egentlig, at du ikke lever i én stor simulation?

Det spørgsmål tager fotokollektivet Sara, Peter og Tobias op i deres nye bog The Merge, som de i disse dage er ved at rejse penge til via. Kickstarter. Bag sig har de også bogen Phenomena, som de lancerede ved en stor udstilling på fotofestivallen Rencontres d’Arles tilbage i 2016.

sara peter tobias the merge
sara peter tobias the merge

Kasper Løftgaard og klimaet

Journalister og fotografer bliver tit anklaget for at fokusere ensidigt på de negative historier. Det gælder muligvis også her i nyhedsbrevet. Og derfor er det rart, at vi kan byde ind med noget positivt.

Kasper Løftgaard har rejst rundt i verden og lavet billeder til bogen Hvis vi vil, som er en realistisk guide til, hvordan vi rent faktisk kan bremse klimaforandringerne. Det er virkelig 'news you can use'. Bogen kan findes her og hele serien af billeder kan findes på Kaspers hjemmeside.

kasper løftgaard
kasper løftgaard

Magnus Cederlund og Café Intime

Tilbage i 2018 omtalte vi Magnus Cederlunds bog, Skin Close. Nu er han ude med endnu en bog – denne gang fotograferet på den legendariske københavnske Café Intime, der er kendt som et fristed for folk, der ikke altid passer ind andre steder.

Bogen vækker i øvrigt minder om den legendariske fotobog Cafe Lehmitz af svenske Anders Petersen, som du ikke skal snyde dig selv for, hvis du ikke har stiftet bekendtskab med den.

Bogen udkommer på det svenske forlag Journal og kan købes direkte hos Magnus Cederlund i signeret udgave. Den kan også findes fysisk hos enten Fragment, Charlottenborg, Fotografisk Center eller NW Gallery.

magnus cederlund cafe intime

Billeder fra et safe house

Hvis du befinder sig på Als, så har du mulighed for at se fotograferne Laura Bisgaard Kroghog Andreas Haubjerg og journalist Mikkel Thuesens projekt Et spørgsmål om ære.

Billederne, der vandt en førstepris ved Årets Pressefoto i marts, viser livet i et såkaldt safe house. Et hus, hvor en gruppe teenagepiger bor, fordi de er i fare for at blive sendt på genopdragelse, tvangsgift eller gjort fortræd på anden vis.

26ed67cc-e259-4b8c-b6ad-31697a40658a.jpg
fee01502-1203-405b-96ec-ea70d3bafd59.jpg

Anders Birger og Mads Holm med projekter fra Haag

I 2018 lancerede kunstakademiet i Haag, KABK, en toårig master i fotografi kaldet Master Photography and Society. De beskriver selv deres program sådan her:

The Master’s programme Photography & Society at the KABK educates socially-engaged photographers of the 21st century, who possess an active interest in the technological, political, environmental and social role of the photograph.

Puha, det er vi nogle, der synes lyder som et spændende forløb. Mads Holm er netop færdig dernede fra og Anders Birger har afsluttet første år.

Mads Holms projekt, Heartland, centrer sig om de mange sikkerhedstiltag og den øgede kontrol, som langsomt eroderer vores personlige og kollektive frihed.

Det var vigtigt for Mads at få billederne ud af galleriet og ind i det bybillede, som projektet handler om. Derfor valgt han at udstille billederne rundt omkring i Haag og arrangerede en række guidede cykelture rundt i byen.

Før han kom til Haag har Mads læst dokumentarfotografi og fotojournalistik på ICP i New York, og han har en BA fra kunstakademiet i Glasgow. Projektet er endnu ikke online i sin endelige form, men hold øje med hans hjemmeside.

7fa66bd2-5614-4c55-9652-f63630ba82ae.jpg
aa8f21ab-5d23-4405-97df-cd2140ad8dc2.jpg

Anders Birger har i forvejen en BA i fotojournalistik fra DMJX og en MA i Documentary Photography fra London College of Communication, hvor han også har undervist.

Hans projekt tager udgangspunkt i situationen efter Anden Verdenskrig, hvor mange tyske flygtninge opholdt sig i Danmark. Og ikke altid blev behandlet lige godt.

Projektet, som indtil videre kan ses her, er en delvis fiktiv fortælling om rigtige menneskers historie og er suppleret med billeder af steder, hvor flygtningen rent faktisk har opholdt sig for godt 75 år siden.

ander birger
ander birger

Fokus på: Cécile Smetana Baudier

Man er aldrig i tvivl, når man ser et billede fra Cécile Smetana Baudiers hånd. De er altid ultra æstetiske og stilsikre – og så er det lige meget, om det er et dokumentarisk projekt fra Mexico eller et billede af hendes brødre i Jylland.

Cécile er uddannet fra Fatamorgana og fotojournalistuddannelsen på DMJX. Hun arbejder både med modefotografi og med lange, personlige projekter, ofte med fokus på migration og forflytning, f.eks. den afrikansk/mexicanske diaspora. Noget hun bl.a. begrunder med en familiehistorie, hvor hun har flyttet meget rundt med sine forældre og sine brødre.

Lige nu er hun eneste danske deltager i Joop Swart Masterclass, som er et globalt talentudviklingsprogram fra World Press Photo.

Du kan se mere af Céciles arbejde på hendes hjemmeside her og følg med på Instagram.

Billedet herunder er fra serien Déplacé; Story of Rose, som handler om fire søstre og deres forældre, der bor på øen Idjwi i Den Demokratiske Republik Congo i Centralafrika. Cécile fortæller:

"Det er vigtigt for mig, at mit blik på landet ikke er en gentagelse af tidligere projekter, der omhandler Afrika. Jeg er ikke interesseret i at vise død, fattigdom og ødelæggelse. Jeg mener et fotografi skal skabe empati, og hvis man ikke kan relatere eller se sig selv i det menneske, der bliver portrætteret, så bliver det for mig distanceret og unuanceret."

Cécile Smetana Baudier

De to billeder nedenfor er nye og produceret under Céciles corona-karantæne hos sine forældre i Nordjylland. De to drenge er hende brødre på 22, som hun har fotograferet over en lang årrække. Hele serien kan ses hos i-D magazine her.

Cécile Smetana Baudier
Cécile Smetana Baudier

Det sidste billede er fra et igangværende projekt om to søstre, som Cécile bl.a. laver på Joop Swart Masterclassen. Hun fortæller: "Som næsten alt mit arbejde handler fotografierne om en stemning, en følelse og en sorg over det, der var, og en tid, der er forbi."

Det glæder vi os til at se mere til.

26b05647-890f-40ac-95c3-fddd8e245a14.png

Uro i Hviderusland

Der er gang i den i Hviderusland. Store dele af befolkningen har i den seneste tid demonstreret og protesteret mod et nyligt valg, som (igen) blev vundet af Aleksander Lukasjenko, også kendt som Europas sidste diktator. Den slags protester slipper man ikke let fra, og de lokale sikkerhedsstyrker har slået hårdt ned – sådan helt bogstaveligt.

Berlingskes Asger Ladefoged har været afsted og lave en række meget stærke billeder. Han endte også med selv at blive en del af historie, da han blev overfaldet af sikkerhedsstyrkerne, hvilket har affødt reaktioner bl.a. fra udenrigsminister Jeppe Kofod.

f4ba4ea8-b4d2-4429-b695-6ee4aea48c9f.jpg
asger ladefoged

Mens vi venter på valget...

Mens vi i spænding (eller måske med frygt) venter på det amerikanske præsidentvalg, så udstiller Berlingskes fotograf Søren Bidstrup en lang række billeder fra landet, som han har taget over en periode på 23 år.

Udstillingen Amerika kan ses hos Pixlart i Østervrå frem til d. 15. november.


Displaced på Grønlands Nationalmuseum

Tina Enghoff er aktuel med udstillingen Displaced på Grønlands Nationalmuseum. Hun skriver selv om udstillingen:

    "Udstillingen 'Displaced' tager udgangspunkt i David Samuel Naeman Josef Kristoffersens historie. David, født 1946 i Nanortalik, blev som barn sendt alene til Danmark i et par år i begyndelsen af 1950erne. Gennem samtaler med David, adgang til hans journaler fra Rigsarkivet og fotoalbums fundet i lokale og private arkiver udfoldes hans historie om det ophold og konsekvenserne deraf."

Udstillingen er åben nu og bliver også vist i en mindre udgave på Nanortalik Museum.

tina enghoff displaced
2636f328-d4ae-4d7f-beb3-f4a628b7ce96.jpg

Ung dansk fotografi 2020

Frem til d. 18. oktober kan du på Fotografisk Center se udstillingen Ung dansk fotografi, som hvert år sætter fokus på en række fotografer, der er på vej frem i deres karriere.

Udstillingen er denne gang kurateret af Sarah Giersing, som er kurator for fotografi hos Det Kgl. Bibliotek. Med på udstillingen er både Nanna Navntoft og André Viking, som vi tidligere har haft med her i nyhedsbrevet.

Billedet herunder stammer fra serien Sertraline af Lotte Bækgaard, et konceptuelt værk som omfatter 680 selvportrætter fotograferet over 680 dage fra 2017 – 2019. Projektet tager udgangspunkt i hendes egen diagnosticering med depression, og dokumenterer et sygdomsforløb og den langsomme proces mod at få det bedre.

lotte bækgaard
Ovenstående billede © Troels Jeppe.

Ovenstående billede © Troels Jeppe.


Det er ikke slut med corona

Det er fristende at lade, som om der ikke længere er corona-virus i blandt os, men det er jo desværre ikke tilfældet. Derfor følger her et par projekter om emnet, som er publiceret siden vi udkom midt under pandemien sidst.

Mads Nissen fra Politiken har været i Brasilien, som har været ekstra hårdt ramt. Ikke mindst pga. en præsident, som ikke tager videnskaben seriøst. Det er der kommet en stor og flot reportage ud af, som kan ses hos Politiken, og hvor billedet herunder stammer fra.

mads nissen

Mads har også være på Køge og Slagelse Sygehus og fotograferet nogle af de danskere, som er blevet ramt af virusset. Det er der også kommet en stærk serie billeder ud af.

018222dc-4336-4cd4-9175-7c6b2f8e957f.jpg

Oppe i Nordjylland kastede Cathrine Ertmann sig ud i et stort projekt, som har fået navnet Det forsømte forår. Hun har været virkeligt bredt rundt om pandemien og set på konsekvenserne af landets nedlukning fra mange forskellige sider.

Se billeder på Cathrines hjemmeside eller i en stor serie på Politiken.

86602019-a5b0-4c67-95c4-73894411f353.png
ca68ef14-7fe5-4169-a86b-2c2edd20c246.png

Intet nyhedsbrev uden Lasse Bak Mejlvang. Denne gang er det ikke Lasses egne billeder, der er i centrum, men et projekt han har organiseret under nedlukningen. Han har samlet en lang række fotografer fra hele verden, som allesammen har fortolket deres isolation i billeder.

Projektet kan ses på Lasses hjemmeside eller her hos DR.dk. Billedet herunder er taget af den grønlandske fotograf Inuuteq Storch.

bdde6e01-96d1-4124-84d0-c2fa2d3859af.jpg

Det var alt for denne gang. Har du et projekt, som du synes skal med i vores næste nyhedsbrev? Skriv til emil@emilryge.dk eller sigrid@sigridnygaard.dk

Har du fået mailen fremsendt, så meld dig til listen og få næste udgave direkte i din mailboks.


 
Emil Ryge