Hasemann og Svold om Kystland
OBS: Hvis du læser med her før d. 2. maj, så kan du komme med til release på bogen Kystland. Se mere info på Facebook her.
I to år har fotograferne Ulrik Hasemann og Mathias Svold kørt rundt i Danmark for at skabet et fotografisk portræt af landets kyster.
De danske kyster er både rekreative områder og hjemsted for erhverv, men de er også en integreret del af dansk selvforståelse. De har dannet en bogstavelig ramme om en søfartsnation, optræder hyppigt i kunsten og bliver af mange betragtet som landets sidste vildmark.
Og så er de en kampplads. Om retten til at bygge eller vigtigheden af at lade lidt af landet ligge uberørt hen.
Du kan hører meget mere om projektet, når de to fotografer holder oplæg om Kystland på Dagbladet Information d. 9. maj.
Projektet bliver i maj 2019 udgivet som en bog som kan findes på Kystland.com
Episoden her er optaget og produceret af Anders Rye Skjoldensen med hjælp fra Emil Ryge.
Musikken er af Blue Dot Sessions.